Dynamikken Dynamikken
Dynamikkens producere: Finezz

Finezz er både producer og DJ og startede sit samarbejde med Dynamikken på Arilds album ”Et nyt daggry” i 2007, hvor han leverede scratch på tracket ”Ekstranummer” – det nummer, der for første gang samlede alle rapperne i Dynamikken. Siden da, har han udviklet sig til at være en rigtig dope producer, og han leverer et stemningsskabende dystert beat med dansk vokalsample til nummeret ”Krig mod mig selv”.

Download: Arild - Ekstranummer (ft. DJ Finezz, Dilemma, Ham Piraten, Swoosh og Vejen)

Dynamikkens producere: Flazh

Flazh står bag sommerbangeren ”Sommer i min by”, der blev udgivet som førstesinglen helt tilbage i sommeren 2010. Men nummeret og ikke mindst beatet holder stadig, så det har fået plads på ”Dynamixtape”. Flazh er en ung producer med masser af talent, hvilket også kan høres på hans beattape ”2 Years of Beatmaking” og hans beat til Arilds ”Lad musikken spille”. For tiden laver han masser af dansevenligt musik under aliaset Kid Antoine.

Dynamikkens producere: HitTheKies

HitTheKies står sammen med Ja9k bag hele tre produktioner på ”Dynamixtape”, og er dermed den udefrakommende producer med flest beats på mixtapet. På numrene ”Træd ind i ringen”, ”Swooshs 16 bars” og ”Dynamik Justice League” leverer han dope samplebeats, der veksler fra ekstremt energisk til laidback funky. I 2011 leverede HitTheKies og Ja9k blandt andet beats til Peacefull James’ “The Christmas Package”. Følg HitTheKies på hans SoundCloud.

Dynamikkens producere: Fredson Jacobs

Fredson Jacobs er en af Dynamikkens faste producere. Med et fantastisk øre for samples, laver han helt specielle beats, med masser af varation, dynamik og spændende instrumentvalg. Udover Vejens “Fra vuggen til graven” står han også bag nummeret, der bare hedder “Dynamikken” fra det kommende “Dynamixtape. Han har desuden produceret to numre på Arilds album “Et nyt daggry” fra 2007. Følg ham på SoundCloud.


Paper Edge
Design by Athenability
Powered by Tumblr